At være to i en.....

Nej, jeg er ikke gravid eller noget. Bare dårlig til overskrifter. Hele mit liv har jeg været i tvivl. Om alt. Jeg er dybt misundelig på dem, der bare er sikre på sig selv og især på, hvad de kan lide og hvad de ikke kan. Da jeg var lille og skulle vælge en is, var det fx sådan, at det allerførst tog mig timer at vælge "måske den her, ej måske vil jeg hellere have den her, må jeg få den her (typisk en dyrere en)" og når jeg så havde valgt, var det også ret sikkert, at jeg jævnligt fortrød og alligevel hellere ville have haft en anden. Sådan er det stadigvæk. Ikke så meget i forhold til is, men forestil jer, når vi fx skal have et nyt møbel eller bare når jeg skal vælge, hvad jeg har lyst til af aftensmad. Inde i mit hoved er der tusind stemmer (ikke på den måde, vel!), der hele tiden kommer med nye forslag og spørger, om ikke jeg er bange for at fortryde. jeg tror det tog 3 måneder, før vi bestemte, hvilken sofa vi skulle have. Denne dualisme går igen mange steder: jeg er vildt social og lidt genert, gøglet og bedst tilpas i sort, ret følsom og mega bramfri (ok, ved ikke om det er modsætninger....) og så videre.... Har tænkt mig at lave en lille serie over temaet, nu må vi se. Derudover beundrer jeg helt vildt mennesker, der er klare i spyttet og bare ved, hvad de vil og hvordan de vil.