Og nu...

er det min sidste dag på barsel og jeg savner allerede mine børn helt vanvittig meget. Også den største, som jeg jo har undværet i arbejdstimerne de sidste fem år. Måske er det noget med tiden det skifter, det er en brydningstid her på matriklen, storebarnet skal starte i skole og er ligenu i limbo uden pasning, lillebarney skal være hjemme med sin far, der for første gang skal holde fri fra arbejde længe og jeg skal tilbage på arbejde efter noget, som jeg tror, er den sidste barsel nogensinde. Det føles lidt som forventningen, da jeg var barn og hvert nyt skoleår en helt ny, tom flade, som blev forberedt med spidsede blyanter, ny garderobe (jeg husker det som om, jeg altid fik nyt i sommerferien), store planer om orden, systemer og en ny kalender blandet med spænding over det nye, jeg skulle lære. Sådan er det også nu. Jeg tror, at hverdagen pludselig bliver anderledes end før, at her ikke vil være rod, jeg vil løbe tre gange om ugen og vi vil få sund hjemmelavet mad hver eneste dag. Som om. Men lad mig please bare blive lidt i drømmen.....