Sker der noget?

Ja, det kunne faktisk være overskriften på alle dele af mit liv lige nu, jeg halser efter alting og to-do listerne tårner sig op. Det er skørt, jeg vil virkelig gerne finde en bedre balance mellem at flyde med, slappe af overfor det, der ikke er så vigtigt og samtidig få gjort det, jeg skal og ikke sløse. Mand sagde lige før "alt det stress der, det er jo hverdagen. Du bliver nødt til at tænke, at det der ikke er så vigtigt, det når vi nok i morgen." For mig bliver det nemt bare pure alvor og balancen indfinder sig alt for sjældent. Det hænger nok sammen med, at jeg er vildt dualistisk, men det fortjener vist sit egen indlæg en dag. Jeg har en masse indlæg på tegnebrættet og skal nok prøve at få dem ud af røret og mig selv med.

Her er jeg, her er jeg, goddag, goddag, goddag!

Nå, det må være på tide. Jeg har taget tilløb siden jeg var gravid med min ældste søn, som lige om lidt bliver seks år og oprettede profilen her, da jeg nyuddannet startede på job for fem år siden. Hvad vil jeg med bloggen? Jeg ved det ikke helt. Jeg savner at skrive og prøver at finde lidt mere mig frem. Det føles skørt (og temmelig egoistisk) at være et godt stykke over tredive og stadig tænke over 'hvem er jeg', men jeg har spurgt og mærket alt for lidt på det seneste. Jeg er født i byen, opvokset på landet og har nu boet i byen de sidste 15 år. Mine børn er bybørn. Derfor.